Fire OL deltagere stiller til start i Ladies Mud Race

29/09/2017

Fire danske topatleter stiller til start i Ladies Mud Race Hillerød i dag. Langdistanceløberne Anna Emilie Møller og Anna Holm samt kajakroerne Henriette Engel Hansen og Ida Villumsen, der bla. har været med til OL i Rio, deltager i det mudrede løb som hold - og de fire kvinder glæder sig til en sjov og anderledes udfordring:

”Vi er vant til altid at skulle præstere på et højt niveau. Men her er det ikke præstationen og tiden, der er vigtig. Det vigtige er, at vi følges ad, og at vi gennemfører som hold, mens vi har det sjovt og får bevæget os. Men når det er sagt, så handler det selvfølgelig også for en flok konkurrencemindede kvinder som os om at vinde over alle de andre hold – det er klart”.

OL-holdet løber sammen med flere end 750 andre kvinder, og den mudrede bevægelse er også en europæisk bevægelse. Ladies Mud Race i Hillerød er nemlig en del af European Week of Sport 2017 (EWoS). Fra den 23.-30. september inspirerer EWoS med events i hele Europa (pt. 36 lande) europæerne til at være mere aktive i hverdagen under hashtagget #beactive

Læs mere

Tekst og foto: Dansk Firmaidrætsforbund