ALLE kan være med og spille street soccer
09/09/2016Finalerne i Danish Street Cup fodbold finder sted under European Week of Sport d. 17. september på Rådhuspladsen i København. Eventen er til alle, der elsker at spille fodbold og prøve nye tricks. DGI Underground projektkoordinator for gadeidræt Helle Nymann fortæller om, hvad gør gadefodbold så unikt, og højdepunkterne, man kan forvente, hvis man dukker op på dagen.
Hvordan ville du beskrive Street Soccer (inkl. panna og freestyle), hvis du var til at skrive noget kort om "Street Soccer for dummies"?
Street Soccer er gadefodbold på asfalt som er sjovt og ser underholdende ud. Det er en voksende sportsgren som ser legende let ud, men det tekniske niveau er højt. Alle aldre kan være med og de tre forskellige discipliner; 4 mod 4, panna og freestyle er med at give alle udfordringer i mange udformninger. 4 mod 4 er en klassisk disciplin indenfor street soccer. Der er fokus på det tekniske spil, og det går hurtigt med mange driblinger, flere mål og mindre pasningsspil. Det bliver typisk spillet på en mindre bane af asfalt eller på en multibane. Panna handler om teknik og boldkontrol. Det gælder om at score flest mål, når man spiller én mod én på små runde baner. Men hvis du kan lave en såkaldt tunnel og skyde bolden igennem modstanderens ben, så vinder du kampen på stedet. Freestyle er egentlig bare god gammeldags jonglering med en fodbold. Der er uendeligt mange tricks, du kan lære, og efterhånden konkurrerer tusindvis af unge i store turneringer over hele verden.
Er der nogen højdepunkter, man forvente at se, hvis man kigger forbi Danish Street Cup-finalerne?
Der er flere højdepunkter til finalerne i Danish Street Cup. Stemningen, når kampene i 4 mod 4 begynder er helt unik. Der er en summen over hele pladsen og hosten giver kampene intensitet og en glæde over hele Rådhuspladsen. Når freestylerne begynder deres konkurrencer, er det et imponerende jongleringsshow de leverer. Her vil der også være mulighed for at være med i en workshop med freestyle landsholdet. Panna turneringen er et højdepunkt igennem hele dagen, da de mange små heftige kampe er et stort samlingspunkt. Desuden kommer verdens bedste panna spiller: Soufiane Bencok og vil dømme flere kampe samt medvirke i workshops. Vores DJ’s spiller hele dagen og tre up-comning kunstnere; Edon, Semih Yetkin og Fouli vil helt sikkert skabe en feststemning på Rådhuspladsen.
Hvad er eventens målgrupper?
Eventens målgrupper er primært for unge imellem 8 og 25 år. Men det vil også være en oplevelse værd for de helt små og voksne.
Hvor mange deltagere og tilskuere forventer I på dagen?
Vi forventer ca. 350 deltagere i løbet af dagen og 1000 tilskuere som kommer forbi og mærker stemningen.
Hvorfor er det vigtigt at holde Danish Street Cup-finalerne under en europæiske event som European Week of Sport?
Danish Street Cup er et event som samler en bred målgruppe, som ofte ikke er tilstede ved andre events. Det er børn og unge med forskellige baggrunde lige fra udsatte unge til unge fra boligområder og almindelig fodboldklubber. Det vigtige er at et flagship event som dette, kan medvirke til det unikke fællesskab og give de unge en oplevelse for livet og samtidig være med til at præge dem til at forsætte med sport. Ved at afholde det under EWoS fremhæver det at ALLE kan være med og spille street soccer lige meget hvor du kommer fra.
Hvad er unikt ved jeres event?
Som overstående, er vores fællesskab af bred målgruppe det helt unikke.